Du er inviteret til Vesterskovsløbet Kristi himmelfartsdag den 29. maj 2025
Kom og vær med til en dejlig dag i flotte omgivelser, når firmaer, kolleger, efterskoler, familier, børn, naboer og venner samles om en aktiv dag med løb og gang. Vi skyder en traditionsrig løbefest i gang med forskellige distancer, podiepræmier samt hygge og socialt samvær.
Sportstiming sørger for chiptidtagning, så du kan være sikker på, at din præstation bliver præcist målt.
10 km og Halvmaraton er DAF opmålte distancer for PR-jagten.
Fit&Sund Haderslev – Britt Rømer Ohlsen, som står for opvarmningen til Vesterskovsløbet og Børge Frank Koch som står for musik, peptalk og informationer.
Vi glæder os til at se jer til Vesterskovsløbet Kristi himmelfartsdag 2025
5,6 km, 10 km og 21,1 km ruterne starter på Haderslevs atletikstadion og videre ud på asfaltvejen, hvilket fører løberne ud til den smukke Vesterskov på gode brede grusstier i et let kuperet terræn. Efter runden i Vesterskoven løber deltagerne retur op ad Louisevej og hjem til en stadionspurt på atletikstadion. På 21,1 km ruten er løberne så heldige, at de skal ud i Vesterskoven 2 gange. 10 km og Halvmaraton distancerne er DAF opmålte.
Børneløbet 1/20 maraton, hvilket er 2,1 km, starter på Haderslevs atletikstadion. Herefter sendes børn og evt. deres forældre/hjælpere ud af Louisevej, hvor der er et vendepunkt nær den militære forhindringsbane. Løberne sendes sikkert retur mod stadionet. Der sluttes af på atletikstadion, hvor børneløberne ligesom løberne på de øvrige ruter, kan deltage i den 300 m lange stadionspurt, hvor tilskuerne hepper dem det sidste stykke i mål.
5 km walk – gå ruten starter på Haderslevs atletikstadion. Herefter går deltagerne af Louisevej ud til det naturskønne militære øvelsesterræn, hvor der tilbagelægges et par km på grusstier, inden deltagerne går retur op ad Louisevej. De slutter også inde på atletikstadion sammen med alle de øvrige deltagere fra de andre ruter.

Gratis løbetræning fire torsdage fra 1. maj til 22. maj
Kender du et barn i alderen ca. 8-12 år, som skal deltage i Vesterskovsløbet Kristi Himmelfartsdag den 29. maj 2025? Eller som bare gerne vil løbe for sjov? Haderslev idræts-forening inviterer til løbetræning for børn fire torsdage før Vesterskovsløbet. Vi skal løbe sammen og lære løbeteknik gennem leg og øvelser på Haderslev Atletikstadion. Børnene er velkomne til at tage en voksen med (som gerne må træne med).
Træningen henvender sig både til de børn, der skal løbe børneløbet (2,1 km) og dem som løber 5,7 km eller mere.
Torsdage fra 1. maj til 22. maj 2025 fra kl. 17.00-18.00 på Haderslev Atletikstadion (ved Haderslev Idrætscenter), Stadionvej 5. Invitationen gælder både Hif-medlemmer og ikke-medlemmer.
Det er gratis at deltage Tilmelding sker ved henvendelse til Helle Maria Monke (atletik – børnetræner) på mail: atletik@haderslev-if.dk eller mobil 21456788.
Billeder Vesterskovsløbet Kristi himmelfartsdag 2024
Billederne 2024 fra vores altid veloplagte fotografer Mogens Petersen & Martin Hansen kan du finde her.
Vesterskovsløbet, billeder fra stadion Fotograf: Martin Hansen
Vesterskovsløbet, billeder fra Vesterskoven Fotograf: Mogens Petersen
Med vores sponsorer er der mange ting, der kan lade sig gøre i Haderslev idræts-forenings afdelinger. Derfor skal der lyde en stor tak en af vores trofaste sponsorer.
De lokale virksomheder er gode til at give os sponsorater og på anden vis støtte til vores foreningsliv. Et stærkt foreningsliv betyder flere aktiviteter som Vesterskovløbet, træning og meget mere for børn, unge og voksne i alle aldre og et stærkt sammenhold i foreningen.










